Om Beau Marché

Beau Marché er et ”smukt marked”. Der er meget liv på et fransk marked, mange smukke & lækre ting at se eller smage på. Beau Marché er et sted med sjæl & stemning. En dejlig atmosfære, hvor ting blandes frit, med tradition – eller ej, nytænkning & kærlighed. Den kærlighed for varerne, som vi nyder på det franske marked. Vi, os søskende som står for Beau Marché er nemlig opvokset i Frankrig og selvom vi er danske, har vi også Frankrig i vores hjerter.

Tidløst industrielt design, møbler & objekter, gammelt & nyt, ré-édition & nyfortolkning er omdrejningspunktet i Beau Marché. Det er kombinationen af kvalitetsmaterialer, godt
håndværk og nytænkning der er kendetegn for de gamle produkter fra begyndelsen af den industrielle æra, som patina kun gør smukkere. Det er bæredygtigt, og når vi i dag vælger nye varer til butikken er det med et ønske om at holde fast i denne ånd.

Vi har fundet nogle fantastiske lokaler i Ny Østergade 32. De sjældne vintage objekter & smukke møbler har fundet plads i den ene pavillon, et af de første eksempler på Funkis renovering i København. Selve bygningen blev opført i 1733-1735 af Mathias Ortmann som var en af de første snedkere der fremstillede ”ready made” møbler. Dejlige rammer!

I gården har vi åbnet en lille vin café & vinhandel, Beau Marché Café à Vins, hvor man kan slappe af og nyde livet med et godt glas vin & lidt hapser.

Ortmann’s Gård kommer nye tider i møde, med masser af aktiviteter som der var en gang.

Velkommen!